Hvis du spiser dine grøntsager, må du få en is…
Har du nogensinde overvejet, hvad du egentligt signalerer, når du opstiller belønninger til dit barn? Hvis du ofte bruger belønninger, og du bruger dem forkert, er der nemlig risiko for, at de bliver negativt fokuserede. Men med meget små ændringer i formuleringerne kan du skabe en meget bedre motivation.
Som forældre bruger vi ofte piskeprincippet og gulerodsprincippet i opdragelsen af vores børn. Et eksempel på piskeprincippet kunne være, når vi i børnehaven siger til vores barn ”hvis du ikke kommer med nu, bliver jeg altså rigtig vred”.
Gulerodsprincippet er, hvis vi lokker med en belønning for at gøre, som vi siger, eksempelvis ”hvis du spiser dine grøntsager, må du få en is”. Men begge principperne kan have uheldige bivirkninger, vi bør være opmærksomme på.
Gulerodsprincippet giver negativt fokuserede børn
Der er selvfølgelig situationer, hvor piskeprincippet er på sin plads, men der er vist efterhånden bred enighed om, at vi bør tilstræbe at skælde mindre ud.
Gulerodsprincippet derimod bliver ikke så tit italesat som problematisk, men faktisk er der også risiko for at skabe negativt fokuserede børn, hvis man bruger det ofte.
Der er nemlig to store ulemper forbundet med brugen af gulerod.
For det første signalerer det underforstået, at man som forælder anerkender, at aktiviteten er noget, vi ikke gider – i dette tilfælde at gå med hjem. Så når man opstiller en belønning for at lave lektier, spise grøntsager eller rydde op, understreger man, at det må være sure opgaver.
For det andet åbner man for, at barnet kan vælge belønningen fra og dermed ikke udføre den ”sure pligt”. For hvis barnet siger “fint, så springer jeg isen over”, kan man jo ikke rigtig bagefter sige “nå, men du skal altså spise grøntsagerne alligevel”.
Så når vi bruger gulerodsprincippet for tit, lærer vi vores børn at forvente en belønning for at lave ting, de ikke gider. Så i stedet for at lære, at der er en masse ting i dagligdagen, der blot skal gøres, vil de fokusere på at finde de negative sider ved alt, hvad de skal, i håb om, at det kan udløse en belønning.
Det ”omvendte gulerodsprincip” giver positivt fokuserede børn
Det omvendte gulerodsprincip handler om, at man skal yde før man kan nyde. Om at sørge for at guleroden ikke er en belønning, men mere en positiv konsekvens.
Det er et princip som min gode ven Martin har fundet på og haft stor succes med at bruge på masser af børn og unge i det frivillige foreningsliv. Det handler udelukkende om nuancer i de formuleringer vi bruger over for barnet.
Forskellen på det omvendte gulerodsprincip og det almindelige gulerodsprincip virker meget lille, men effekten er stor. Det handler alene om de to ulemper, jeg lige har beskrevet.
Det vil sige, at man med det omvendte gulerodsprincip ikke får aktiviteten (grøntsagerne, lektierne, mv.) til at virke som noget, man ikke gider, og man får ikke skabt en belønningssituation, der medfører, at man kan vælge aktiviteten fra.
Prøv at tænke over forskellen på sætningerne ”Hvis du spiser dine grøntsager, må du få en is…” og ”Når du har spist dine grøntsager, må du få en is…”.
Der er faktisk meget stor forskel på de to sætninger, for i “hvis”-tilfældet er det en handel, man har gang i, som barnet kan vælge fra. I “når”-tilfældet signalerer man, at det ikke er en handel om, hvorvidt barnet skal spise sine grøntsager eller ej – for det skal barnet uanset hvad.
Det bliver altså blot en konstatering af, at man kan få is, når man er færdig, og det bliver på den måde ikke en belønning.
Konsekvensprincippet er det bedste af de fire principper
Der findes endnu et princip, ”konsekvensprincippet”, som er endnu mere motiverende for barnet, og gør dit barn mere ansvarstagende og selvstændigt. Men selvom det også er meget simpelt i sin logik, kræver det lidt mere forklaring.
Så hvis du vil læse om det princip, kan du gratis hente min ebog ”Den gode skideballe” her.