Vi lærer børn, at det skal være kedeligt at rydde op

Har du nogen sinde tænkt over dit eget kropssprog, tonefald og udtryk, når du beder dit barn rydde op, stå op om morgenen, børste tænder, lave lektier eller hjælpe med at tage af bordet? Eller hvad du selv signalerer, når du laver kedelige ting? Og har du tænkt over, hvad det betyder for dit barns motivation for opgaven?

Fra vores børn er helt små, kommer mange af os ubevist til at lære dem, at der er ting, der er sjove og spændende at lave, og der er ting, der er forfærdelige at lave.

Når vi selv sukker, når vi skal vaske op, eller når vi tager den alvorlige mine på, når vi fortæller ungerne, at det er sengetid, så understreger vi jo, at det er noget alvorligt eller kedeligt. Og hvis der er noget, der smitter af på vores børn, så er det vores adfærd.

Du kender måske historien om Pavlovs hunde: Pavlov ringede med en klokke hver gang hundene fik mad, og til sidst kunne han nøjes med at ringe med klokken, så løb hundenes tænder i vand.

Nu er dit barn jo ikke en hund, men princippet er det samme. Hver gang vi sætter børnene til en bestemt aktivitet, og samtidig har rynket pande og en alvorlig tone, så forbinder børnene det med konflikt. For det er jo de samme udtryk vi bruger, når de har gjort noget galt.

Smil når du vasker op

Hvis du derimod vil lære dit barn at tage det sure med et smil, så er det mest effektive at starte med dig selv.

Smil og vær glad, når du tager opvasken, går ud med skraldespanden eller vasker tøj. Få din partner til at fortælle dig, når du har rynket pande og alvorlige stemme, og overvej om det bør være sådan.

Børnenes opfattelse af opgaverne afhænger meget af, hvordan du selv forholder dig til dem.

Ligeledes bør du være opmærksom på dit kropssprog og stemmeføring, når du sætter dit barn til de kedelige opgaver.

En af mine gode FDF-venner, Martin, har det særlige talent, at han kan få en opvask, en toiletrengøring eller kartoffelskrælning til at virke som vigtige, relevante og nærmest attraktive opgaver for ungerne. Det handler om begejstring, og om at virke som om man også gerne selv ville løse opgaven.

Hold en oprydningsfest fuld af begejstring

Hvis der er opgaver, hvor der typisk er sure miner hjemme hos jer, så overvej, om du kan gøre det på en måde, så det i stedet bliver sjovt.

Min ven Marie holder fx ofte oprydningsfest med sine piger. Så hører de musik, og hver anden sang skal der ryddes op og hver anden sang må der danses. Hvis det for alvor skulle iscenesættes som en fest, kunne hun også have serveret chips og saftevand til oprydningen.

Glade tøser, og en ”mærkelig” mor, der danser med, skaber gode oplevelser med oprydning.

Din indstilling til opgaverne kan du nemlig ikke skjule for dit barn. Og lige så demotiverende du kan være, ligeså begejstrende kan du være – hvis du vil.

Hvis dit barn siger ”jeg orker ikke rydde op”, så ret dig op, smil og sig ”hvad synes du så, vi skal gøre ved alt rodet? Har du andre gode forslag til, hvad vi kan gøre?”.

Uanset hvordan samtalen udvikler sig, kan du vælge hele tiden at fastholde den glade tone, men også det faktum, at værelset på en eller anden måde skal være ryddet op, før man kan gå videre til noget andet.

Din glæde gør hele forskellen for det ”billede” af oprydning, dit barn lagrer i sin hjerne.

Eller hvis din partner siger ”jeg orker ikke at støvsuge i dag”, så sig ”perfekt, for det håbede jeg på at få lov til”. Prøv at lægge mærke til, hvilken energi det skaber hos dig selv, og hvilken glæde det skaber hos din partner og dine overraskede unger.